Netdating er i de senere år blevet et populært middel til at finde den nye partner i kærlighedslivet. Det kan umiddelbart forekomme særdeles fornuftigt, at man ved det store udbud på nettet har muligheden for at lede efter en livsledsager blandt et langt større antal personer, end hvad man tidligere har måttet nøjes med blandt de tilfældige personer, man direkte traf i sit daglige liv.
Det blev for nylig oplyst, at over en million danskere for tiden er tilmeldt et af de store netdating firmaer! Selv om der nok er nogle gengangere, er det formodentlig helt op i nærheden af hver fjerde voksne dansker, der synes at det kan være interessant at se på, hvad man kan træffe på denne måde.
Om netdating i det lange løb fører til bedre pardannelse, således at de to partnere passer bedre sammen og dermed måske får et længere og mere harmonisk parforhold, må fremtiden vise, men foreløbig har man i hvert fald konstateret, at den udprægede netdating har én speciel følgevirkning:
Der opstår tilsyneladende langt flere pardannelser over større geografiske afstande end tidligere, hvor man som regel fandt sin partner i nabolaget eller samme by.
Denne udvikling har nu fået to amerikanske parforholdsforskere fra Ohio University til at sammenligne ikke-samlevende kærestepar, der bor langt fra hinanden (og som regel netop har truffet hinanden ved netdating) med par, der bor tæt sammen, eller som allerede er flyttet sammen.
I alle tilfælde var der tale om par, som ikke (endnu) var gift. Den førstnævnte gruppe kalder forskerne langdistanceparrene eller LD-parrene, medens den sidstnævnte gruppe kaldes kortdistanceparrene, KD-parrene.
Det lykkedes forskerne at finde frem til 58 LD-par og 64 KD-par, som var sammenlignelige på alle punkter; det drejede sig langt overvejende om studerende i 18-25-årsalderen, og de pågældende parforhold havde bestået nogenlunde lige længe.
Ved at følge disse to grupper i nogen tid, viste det sig, at det var LD-parforholdene, der holdt bedst i det lange løb. Det går altså tilsyneladende ikke ud over kærligheden, at partnerne i LD-parrene måtte rejse ret langt for at se hinanden, og at de af samme grund så betydeligt mindre til hinanden i dagliglivet end KD-parrene, som ofte så hinanden hver eneste dag.
Da alle parrene var blevet interviewet ved starten af undersøgelsen, kunne forskerne konstatere, at LD-parrene på dette tidspunkt adskilte sig fra KD-parrene ved at opleve mere romantik i deres parforhold, samt at de i højere grad idealiserede hinanden, end det var tilfældet i KD-parrene.
Hvis den stærke oplevelse af romantik ved de relativt sjældne møder i LD-parrene – og den større tendens til at idealisere partneren i dennes fravær – i sig selv var en følge af den geografiske afstand, skulle man jo vente, at LD-parrene, der blev til KD-par på et tidspunkt ved at flytte sammen, ville opleve et tab af romantik og gensidig idealisering, når hverdagen meldte sig. Og hvis dette er tilfældet skulle disse tidligere LD-par, når de flyttede sammen, ikke holde bedre end andre.
Alternativt kunne man opstille den hypotese, at LD-parrene gennemsnitligt måske passede specielt godt sammen, fordi de har fundet hinanden i et større udvalg af mulige partnere, og hvis dette er det afgørende, skulle LD-par, der flytter sammen, blive ved med at være mere holdbare end par, der altid har boet nær hinanden.
Det blev faktisk muligt for forskerne på et bestemt tidspunkt at foretage en afgørelse mellem disse modstridende forventninger, idet en del af LD-parrene i løbet af undersøgelsen flyttede sammen. Og resultatet var ganske klart: Når LD-parrene blev til KD-par, var de ikke spor mere holdbare, snarere lidt mindre end almindelige KD-par.
Ud fra denne amerikanske undersøgelse ser det altså ud til, at pardannelser, der opstår over store afstande, kan komme til at rumme en grad af romantik og idealisering, som netop næres af afstanden og de mange adskilte timer, således at det kan blive en hård opvågning til hverdagen, hvis de to parter flytter sammen.
Kilde: Stafford, L. and Merolla, A.J. (2007). Idealization, reunions
and stability in long-distance dating relationships. Journal of Social
and Personal Relationships, 24(1). 37-54.