I et søgeresultat på Q500 vil du sandsynligvis finde mange kandidater, som kan blive din næste kæreste. Men det finder du ikke ud af, før du taler med dem. At starte en samtale med en fremmed, kan være udfordrende, men det er slet ikke umulig at det lykkedes rigtig fint. Her kan du læse nogle tips om, hvordan du går frem.

Emne
Lav et godt emne, som giver modtageren lyst til at læse beskeden. Brug gerne brugernavnet, og find noget i profilen du har lyst til at kommentere. Hvis vedkommende for eksempel har skrevet, at han eller hun bruger meget tid på at læse bøger, kan du skrive ”Hej (brugernavn), jeg er også en bogorm!”. Så har du gjort det tydeligt, at I har et fælles interesseområde, og vedkommende er forhåbentlig blevet nysgerrig.
Vær personlig
Også i selve beskeden er det fint, at skrive om noget du har set i den anden profil. Det er vældig let at genkende beskeder, som er sendt til mange på en gang, og sådanne beskeder er det ikke særligt fristende at svare på. Modtageren af beskeden må være interessant nok for dig, til at fortjene at føle sig speciel. Kommenterer du noget du har læst i profilen, viser du også, at du ikke bare er interesseret på grund af billedet.
Gennemtænk også om du kan komme på noget at skrive, som vil få vedkommende til at trække på smilebåndet. Humor er charmerende.
Husk at præsentere dig
Enhver førstegangsbesked bør indeholde et lille afsnit, som fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du er på datingsiden. Det er jo oplagt, at du er der for at søge efter en partner, men måske har du overvejelser om, hvad som er fordelen ved at bruge nettet, eller om hvad slags type partner du ønsker dig. Du bør ikke fortælle dit egentlige navn, det er nok at skrive om hvilken del af landet du bor i, hvad du arbejder med (hvis det er vigtig for dig), fritidsinteresser og eventuelle andre ting, du synes er vigtige at have med. Husk at vente med din livshistorie til senere! Og husk at bruge mere plads på den anden end på dig selv i den første besked.
Sæt punktum
Når du er tilfreds med beskeden, kan du afslutte med at skrive, at du ser frem til at høre fra vedkommende. Det giver beskeden en positiv afslutning som minder modtageren om, at du er oprigtig interesseret.
Held og lykke! Så snart du er i gang med nogle samtaler, går der ikke lang tid før du er på date. Og det næste som sker er, at du ikke er single længere.