Bill.mrk.: Udseendet har ikke skræmt nogen

Det at drikke rødvin og se drømmende ind i pejsen er ikke en kliché kontaktannoncerne har eneret på - det er romantikkens kliché. Det siger Hilde Kjerland, som har studeret dagbladenes kontaktannoncer.

I hovedopgaven ”Delte glæder er dobbelte glæder. Kontaktannoncen og kærligheden i et kulturanalytisk perspektiv” bestemte Hilde Kjerland sig for, at udforske kontaktannoncen som mødeplads. Hun ville finde ud af, hvordan annoncørerne præsentere sig selv, hvordan de fortæller om den de søger efter, og hvilke type forhold de ønsker, og ikke mindst; hvorfor klichéerne er vedholdende gennem 30 år med kontaktannoncer.

Hilde Kjerland har skrevet hovedopgave om kontaktannoncer Foto: Sigrid Folkestad

Kjerland arbejdede sig gennem kontaktannoncer fra dagbladene fra 1970’erne og frem til midten af 1990’erne. Klichéerne har vist sig at være standhaftige, og har overlevet samfundskritik og frigørelsen i 60’erne, breve fra udslidte og opgivne kvinder i 70’erne og kropsfiksering og yuppietiden i 80’erne.

— I dagbladene fik indsenderne en hel del plads at boltre sig på og kunne skrive ganske langt om sig selv og den de var på jagt efter. Men selv om de har haft god plads til at skrive, er der ikke tale om at udlevere sig selv. De skriver kun lidt om sig selv uden at sige for meget, siger Kjerland.

— Mange tænker på rødvin, pejs og ture i skoven, når de hører ordet ”kontaktannonce”, og det er ikke uden grund. Man kan ikke hævde, at de, som skriver en kontaktannonce, er mere glade for rødvin og pejsehygge end os andre, men det er alligevel noget, som er egenartet hos dem, siger hun.

Det at drikke rødvin og se drømmende ind i pejsen er ikke en kliché kontaktannoncerne har eneret på, det er romantikkens kliché. Det er det, som nyforelskede gør, og de gør det i film, litteratur, ugeblade og i det virkelige liv. Annoncøren drømmer om, at opleve dejlige romantiske situationer, og det er denne drøm, som kommer frem i annoncerne.

— Det bliver selvfølgelig dejligt, når den rette dukker op, siger Kjerland. Så får de deres lange samtaler foran pejsen, de bliver frigørende beruset af god vin og dyb kærlighed, og derefter vil de gå lange ture hånd i hånd. For annoncøren er dette den inderste længsel og den største lykke.

— Kreativitet og det at være original er vigtigt. Men selv om mange leger med gengren, hænger klichéerne ved. Variationer over standardformuleringerne ”har mange gode venner, men savner den specielle ene” og ”Bill.mrk. rødvin og pejs” findes i de fleste spalter.

I 1996 havde Kjerland pløjet sig gennem tusindvis af indsendte breve til dagbladenes kontaktannoncer, på jagt efter, hvad personerne siger om sig selv og hvem de ønsker at træffe.

— Kontaktannoncen er i udgangspunktet en personlig tekst, hvor man præsenterer sig selv og den person man drømmer om at skabe det perfekte forhold med. Det individuelle er placeret ind i et kollektivt udtryk, sådan som vi kender gengren indenfor kontaktannoncer. Noget, som kan gøre en kontaktannonce mindre personlig, er altså alle de faste formuleringer som forekommer i annoncespalterne. Gennem årtierne er der mange formuleringer, som er blevet klichépræget og som udenfor spalterne er blevet til ordsprog. Sandsynligvis er det ikke frygten for at blive genkendt, som får annoncerne til at ty til klichéerne, det er meget lettere at skrive om sig selv, så andre kan passe ind i det faste annoncesprog - det som alle kender til. Annoncen skal vise lidt af mennesket bag ordene, men skal ikke afsløre, hvem denne person er.

— hygge er en vigtig del af den danske livsstil. Vores omgangsform er ikke sjælden knyttet til det at være i sit eget hjem, enten alene eller med sine nære og kære. Et vigtigt kvalitetskrav til det meste af det vi foretager os i fritiden skal være hyggeligt, siger Kjerland.

— Ja, men havde hun skrevet det i annoncen, ville hun virke doven og initiativløs, og det er der jo ingen der ønsker. De fleste ønsker, at fremstå som bedre end det de er. De vil overbevise læserne om, at de læser litteratur, går i teateret og ser film. De vil være aktive kulturbenyttere.

Mange af klichéerne bliver brugt, fordi det gør det enklere for annoncørerne at formulere sig. Meget er vanskeligt at sætte ord på, og meget bliver enklere sat på plads ved hjælp af måder andre har formuleret sig på tidligere. I stedet for at kræve, at den som svarer skal være på denne eller den måde, kan det være godt, at sige at det er nok, at man er sig selv og at man trives med det, mener Kjerland.

Enkelte personer har parodieret over klichéerne i kontaktannoncerne, for eksempel med ”Ung kvinde søger rig, gammel mand med hjertefejl”. I 70’erne var mænd åbne, når de skulle beskrive tidligere forhold. I en annonce med titlen ”Fra formiddag til den lyse morgen” skriver en mand: Efter flere år i et mislykket forhold går jeg lige til sagen. Hun kunne ikke danse, og havde bare lyst én gang hver 14. dag. Da var det den sædvanlige stilling, alt andet var tabu. Ellers virkede selv et kys på kinden eller et kram direkte frastødende på hende. Mand 27 år”.

I 70’erne var folk åbenhjertigt ensomme, skuffet og skeptiske. Det gjaldt særligt skilte mænd. Kvinder søgte beskyttelse og mænd ville gerne beskytte, mange var på en desperat jagt efter den magiske løsning i form af ”den rette”. Det gjaldt om at finde sig selv, og udseendet var underordnet. Aldersspredningen var større end i dag, og hovedvægten yngre, fortæller Kjerland. Mange var enlige mødre. I 80’erne, med yuppietiden fik annoncerne et reklamepræg.

— Her er søgerne ude på at sælge sig selv. Mange beskriver sig selv som attraktive kandidater på markedet og forlanger foto i første brev. Også lesbiske kvinder melder sig i øget grad. Det er en drejning mere imod eventyr end tryghed. 90’erne står i nyromantikkens tegn. Særligt beskrives gerne de romantiske længsler, og klichéer som rødvin og pejsehygge er slet ikke døde, og heller ikke uden virkning.

Anne Brit Narum har i bogen ”Måske du og jeg?” fra 1997 skrevet råd til, hvordan du kan skrive en god annonce. Narum, som nu er en dame, der er lidt oppe i alderen, har selv truffet partnere gennem kontaktannoncer.

— Du må være ærlig. Det er meget vigtigt. Hvis du forsøger at pynte på sandheden, vil du som regel blive afsløret ved første møde. Realistisk set er der kun en ganske lille sandsynlighed for, at en gammel mand på tres finder sig en fotomodel-kæreste på tyve. Glem drømmeprinsen! Tro ikke du finder den rigeste, den mest intelligente og den flotteste i én og samme person. Det er vigtigt, ikke at lade sig blænde af store ord og flotte billeder. Du må tage dig tid til at se, hvad der virkelig står i brevene, siger Narum.

— Jeg har prøvet lidt forskelligt og må indrømme, at nettet er bedre. De kan sende billeder og skrive mere og oftere til hinanden. Men det vigtigste for mig er, at kontakten gennem annonce eller netsteder er helt i orden. Det er ingen skam. Problemet er, at der er så vældig få mænd i min alder. Der er mange, som ikke kan finde ud af internettet, siger Narum.